I. Mekaniske egenskaber af stål
1. Flydegrænse (σ S)
Når stål eller prøve strækkes, når spændingen overstiger elasticitetsgrænsen, vil stålet eller prøven fortsætte med at gennemgå tydelig plastisk deformation, selvom spændingen ikke øges mere.Dette fænomen kaldes yield, og den mindste spændingsværdi, når yield opstår, er flydegrænsen.Hvis Ps er den ydre kraft ved flydepunktet s, og Fo er prøvens tværsnitsareal, så er flydepunktet σ S = Ps/Fo (MPa).
2. Flydespænding (σ 0,2)
Flydegrænsen for nogle metalmaterialer er ikke særlig indlysende, og det er svært at måle dem.For at måle materialers flydeegenskaber er det derfor fastsat, at den spænding, der frembringer permanent plastisk restdeformation, er lig med en vis værdi (generelt 0,2 % af den oprindelige længde), som kaldes betinget flydespænding eller flydespænding.σ 0,2.
3. Trækstyrke (σ B)
Den maksimale belastning et materiale opnår under spænding fra begyndelsen til det tidspunkt, det går i stykker.Det angiver stålets styrke mod brud.Svarende til trækstyrken er også trykstyrken, bøjningsstyrken osv. Indstil Pb som den maksimale trækkraft før materialet trækkes fra hinanden og Fo som prøvens tværsnitsareal, så trækstyrken σ B= Pb/ Fo (MPa).
4. Forlængelse (δ S)
Procentdelen af plastisk forlængelse af et materiale efter brud til den oprindelige prøvelængde kaldes forlængelse eller forlængelse.
5. Flydestyrkeforhold (σ S/σ B)
Forholdet mellem ståls flydegrænse (flydespænding) og trækstyrken kaldes flydespændingsforholdet.Jo højere flydespændingsforhold, desto højere er pålideligheden af konstruktionsdele.Flydestyrkeforholdet for generelt kulstofstål er 0,6-0,65, og det for lavlegeret konstruktionsstål er 0,65-0,75, og det for legeret konstruktionsstål er 0,84-0,86.
6. Hårdhed
Hårdhed angiver materialets modstand mod hårde genstande, der presser ind i dets overflade.Det er et af de vigtige ydeevneindekser for metalmaterialer.Jo højere den generelle hårdhed, jo bedre slidstyrke.Almindeligt anvendte hårdhedsindikatorer er Brinell hårdhed, Rockwell hårdhed og Vickers hårdhed.
1) Brinell hårdhed (HB)
Hærdede stålkugler af en vis størrelse (diameter er generelt 10 mm) presses ind i overfladen af materialet med en vis belastning (generelt 3000 kg) i en periode.Efter aflæsning kaldes forholdet mellem lasten og fordybningsområdet for Brinell Hardness (HB).
2) Rockwell hårdhed (HR)
Når HB>450 eller prøven er for lille, kan Rockwell hårdhedsmåling ikke bruges i stedet for Brinell hårdhedstest.Det er en diamantkegle med en topvinkel på 120 grader eller en stålkugle med en diameter på 1,59 og 3,18 mm, som presses ind i materialets overflade under visse belastninger, og materialets hårdhed bestemmes af dybden af materialet. fordybning.Der er tre forskellige skalaer til at angive hårdheden af det testede materiale:
HRA: Hårdhed opnået med en belastning på 60 kg og en diamantkegle indpresning til ekstremt hårde materialer såsom hårdmetal.
HRB: Hårdhed opnået ved at hærde en stålkugle med en belastning på 100 kg og en diameter på 1,58 mm.Det bruges til materialer med lavere hårdhed (f.eks. udglødet stål, støbejern osv.).
HRC: Hårdhed opnået ved anvendelse af en 150 kg belastning og en diamantkonus indpresning til materialer med høj hårdhed såsom hærdet stål.
3) Vickers hårdhed (HV)
Materialeoverfladen presses af en firkantet diamantkonuspresse med en belastning mindre end 120 kg og en topvinkel på 136 grader.Vickers hårdhedsværdi (HV) defineres ved at dividere overfladearealet af materialeinddybningen med belastningsværdien.
II.Sorte metaller og ikke-jernholdige metaller
1. Jernholdige metaller
Det refererer til legeringen af jern og jern.Såsom stål, råjern, ferrolegering, støbejern osv. Stål og råjern er legeringer baseret på jern og hovedsageligt tilsat kulstof.De kaldes tilsammen FERROCARBON-legeringer.
Råjern er et produkt fremstillet ved at smelte jernmalm til en højovn og bruges hovedsageligt til stålfremstilling og støbning.
Støbejern smeltes i en jernsmelteovn for at opnå støbejern (flydende jern med kulstofindhold større end 2,11%).Støb flydende støbejern til støbejern, som kaldes støbejern.
Ferrolegering er en legering sammensat af jern og elementer som silicium, mangan, krom og titanium.Ferrolegering er et af råmaterialerne til stålfremstilling og bruges som deoxidationsmiddel og additiv til legeringselementer i stålfremstilling.
Jern-kulstof-legering med et kulstofindhold på mindre end 2,11% kaldes stål.Stål opnås ved at sætte råjern til stålfremstilling i stålfremstillingsovnen og smelte det efter en bestemt proces.Stålprodukter omfatter ingots, strengstøbning og direkte støbning af forskellige stålstøbegods.Generelt refererer stål til stålet, der er valset til forskellige stål.Anvendes til fremstilling af varmsmedede og varmpressede mekaniske dele, koldtrukne og koldhovedede smedede stål, mekaniske fremstillingsdele til sømløse stålrør,cnc-bearbejdningsdele, støbte dele.
2. Ikke-jernholdige metaller
Også kendt som ikke-jernholdige metaller, refererer til andre metaller og legeringer end jernholdige metaller, såsom kobber, tin, bly, zink, aluminium og messing, bronze, aluminiumslegeringer og lejelegeringer. For eksempel kan CNC drejebænk behandle forskellige materialer, inklusive 316 og 304 rustfri stålplader, kulstofstål, kulstofstål, aluminiumlegering, zinklegeringsmaterialer, aluminiumlegering, kobber, jern, plastik, akrylplader, POM, UHWM og andre råmaterialer, og kan forarbejdes tilCNC drejedeleogCNC fræsedelesamt nogle komplekse dele med kvadratiske og cylindriske strukturer.Derudover bruges krom, nikkel, mangan, molybdæn, kobolt, vanadium, wolfram og titanium også i industrien.Disse metaller bruges hovedsageligt som legeringsadditiver for at forbedre egenskaberne af metaller, hvor wolfram, titanium, molybdæn og andre cementerede carbider bruges til at fremstille skærende værktøjer.Disse ikke-jernholdige metaller omtales som industrielle metaller.Derudover er der ædelmetaller som platin, guld, sølv og sjældne metaller, herunder radioaktivt uran og radium.
III.Klassificering af stål
Udover jern og kulstof omfatter stålets hovedelementer silicium, mangan, svovl og fosfor.
Der er forskellige klassificeringsmetoder for stål, og de vigtigste er som følger:
1. Klassificer efter kvalitet
(1) Almindelig stål (P < 0,045 %, S < 0,050 %)
(2) Stål af høj kvalitet (P, S < 0,035%)
(3) Stål af høj kvalitet (P < 0,035 %, S < 0,030 %)
2. Klassificering efter kemisk sammensætning
(1) Kulstofstål: a.Lavt kulstofstål (C < 0,25%);B. Mellem kulstofstål (C < 0,25-0,60%);C. Højkulstofstål (C < 0,60%).
(2) Legeret stål: a.Lavlegeret stål (samlet indhold af legeringselementer < 5%);B. Mellemlegeret stål (samlet indhold af legeringselementer > 5-10%);C. Højlegeret stål (samlet indhold af legeringselementer > 10%).
3. Klassificering efter formningsmetode
(1) Smedet stål;(2) Støbt stål;(3) Varmvalset stål;(4) Koldttrukket stål.
4. Klassificering efter metallografisk organisation
(1) Udglødet tilstand: a.Hypoeutektoid stål (ferrit + perlit);B. Eutektisk stål (perlit);C. Hypereutektoid stål (perlit + cementit);D. Ledeburitstål (pearlite + cementit).
(2) Normaliseret tilstand: A. perlitisk stål;B. Bainitisk stål;C. martensitisk stål;D. Austenitisk stål.
(3) Ingen faseovergang eller delvis faseovergang
5. Klassificer efter brug
(1) Konstruktions- og ingeniørstål: a.Almindelig kulstof konstruktionsstål;B. Lavlegeret konstruktionsstål;C. Forstærket stål.
(2) Konstruktionsstål:
A. Maskinstål: a) hærdet konstruktionsstål;(b) Overfladehærdende konstruktionsstål: inklusive opkullede, ammoniakerede og overfladehærdende stål;(c) Letskærende konstruktionsstål;d) Koldt plastformningsstål: inklusive koldstemplingsstål og koldhovedstål.
B. Fjederstål
C. Lejestål
(3) Værktøjsstål: a.Carbon værktøj stål;B. Legeret værktøjsstål;C. Højhastighedsværktøjsstål.
(4) Specialstål: a.Rustfrit syrefast stål;B. Varmebestandigt stål: inklusive antioxidationsstål, varmestyrkestål og ventilstål;C. Elektrotermisk legeret stål;D. Slidbestandigt stål;E. Lav temperatur stål;F. Elektrisk stål.
(5) Professionelt stål – såsom brostål, skibsstål, kedelstål, trykbeholderstål, landbrugsmaskinerstål mv.
6. Omfattende klassifikation
(1) Almindelig stål
A. Carbon konstruktionsstål: (a) Q195;(b) Q215 (A, B);(c) Q235 (A, B, C);(d) Q255 (A, B);(e) Q275.
B. Lavlegeret konstruktionsstål
C. Generelt konstruktionsstål til specifikke formål
(2) Stål af høj kvalitet (inklusive stål af høj kvalitet)
A. Konstruktionsstål: (a) Kulstofkonstruktionsstål af høj kvalitet;(b) Legeret konstruktionsstål;(c) fjederstål;(d) Letskærende stål;(e) Lejestål;(f) Højkvalitets konstruktionsstål til specifikke formål.
B. Værktøjsstål: a) Kulstofværktøjsstål;(b) Legeret værktøjsstål;(c) Højhastighedsværktøjsstål.
C. Specialstål: (a) rustfrit og syrefast stål;(b) Varmebestandigt stål;(c) Elektrisk varmelegeret stål;d) Elektrisk stål;(e) Højt mangan slidbestandigt stål.
7. Klassificering efter smeltemetode
(1) I henhold til ovntype
A. Konverteringsstål: a) syrekonverterstål;(b) Alkalisk konverterstål.Eller (a) bundblæst konverterstål;(b) Sideblæst konverterstål;(c) Topblæst konverterstål.
B. Elektrisk ovnstål: a) Elektrisk lysbueovnsstål;(b) Elektroslaggeovnsstål;(c) induktionsovnstål;(d) Vakuum forbrugeligt ovnstål;(e) Elektronstråleovnsstål.
(2) I henhold til deoxidationsgrad og hældesystem
A. Kogende stål;B. Halvroligt stål;C. Dræbt stål;D. Specielt dræbt stål.
IV.Oversigt over metode til repræsentation af ståltal i Kina
Produktmærket er generelt repræsenteret ved at kombinere kinesisk alfabet, kemisk elementsymbol og arabisk tal.Det er:
(1) De kemiske grundstoffer i ståltal er repræsenteret ved internationale kemiske symboler, såsom Si, Mn, Cr osv. Blandede sjældne jordarters grundstoffer er repræsenteret ved RE (eller Xt).
(2) Produktnavn, anvendelse, smelte- og hældemetoder osv. udtrykkes generelt ved forkortelser af kinesisk fonetik.
(3) Indholdet af kemiske hovedelementer (%) i stål er udtrykt med arabiske tal.
Når du bruger det kinesiske alfabet til at repræsentere produktnavn, brug, karakteristika og procesmetode, vælges det første bogstav normalt fra det kinesiske alfabet for at repræsentere produktnavnet.Når du gentager med det valgte bogstav for et andet produkt, kan det andet eller tredje bogstav bruges, eller det første alfabet af to kinesiske tegn kan vælges på samme tid.
Hvor der ikke er noget kinesisk tegn eller kinesisk alfabet tilgængeligt på nuværende tidspunkt, skal symbolerne være engelske bogstaver.
Indlægstid: 12. december 2022